Om os

erfaring
0 års
ansatte
0
Danskejet ejendomsselskab
0 %

Escot Bolig ApS

Escot har gennem flere år set et stigende behov for gode, rummelige og centralt placerede boliger i Hjallerup. Dét gør Smedegården, som er placeret i hjertet af byen. Smedegården er bygget til naboskab og fællesskab, som kan nydes i det store, skønne gårdrum eller på de dybe svalegange, hvor det er muligt at sætte et cafésæt.

Ejendommen er bygget på en del af den grund, hvor den gamle smedje lå i byen. Derfor var det kærkomment at kalde bebyggelsen for Smedegården. Ejendommen er opført i klassiske røde mursten og tegltag, hvilket gør, at det passer perfekt ind i bybilledet. 

Tanken med byggeriet er, at der er fokus på et stort, åbent og fælles gårdmiljø, hvor fællesskabet med naboer og venner kan nydes i et afskærmet, men samtidig dejligt lyst, uderum.

Der skal være god plads – derfor er de fleste lejligheder 3 værelses på ca. 90 kvm med skønne private udearealer i form af enten terrasser, altan eller svalegang. Derudover er der et stort flot samlepunkt i form af et grønt gårdmiljø, som lægger op til fællesskab og samvær.

Ejendommen med de 61 boliger er med til at tilføje liv til bymidten, hvor der er kort afstand til alle byens muligheder. Den optimale placering gør det muligt at benytte sig af alle byens mange tilbud, samtidig med der er kort afstand til de større veje og dermed resten af Nordjylland og Danmark.